Om RealBridge

RealBridge tilbyder bridge på nettet til klubber og til undervisningsbrug.
RealBridge adskiller sig fra andre systemer ved at have integreret video og lyd, hvilket gør rigtig meget for oplevelsen. Det er dog muligt at deltage uden.

Turneringer er gratis for klubbens medlemmer. Øvrige spillere betaler et deltagergebyr på kr. 10 pr. turnering. Beløbet overføres via MobilePay  til 767411

Hvis du er interesseret kan du kigge lidt på systemet her https://realbridge.online/

Man deltager i en turnering ved at klikke på det link, som klubben lægger på forsiden af hjemmesiden.
Ligesom på en almindelig klubaften får man ikke noget ud af at møde op, før turneringslederen har låst døren op til klubben. Det vil han typisk gøre 20 minutter før turneringsstart.

Når du kommer på vil du vil se dette billede:

 Du skal skrive dit for- og efternavn (fx Karl Jensen, men ikke ”Karl”, ”Karl J” ”K. Jensen”) i navnefeltet. Hvis du positivt ved, at der er en anden i klubben med samme navn, så tilføj by eller bydel (fx Kaj Larsen Vejgaard). I ID-feltet skriver du dit medlemsnummer. Hvis du ikke kan huske det, lader du feltet være blank. Så trykker du på ”login”, og du kommer ind i forhallen (loungen) i bridgeklubben (højre side). Her er navnene på de spillere, der endnu ikke er gået til turneringslokalet.

Turneringslokalet er i skærmens venstre side og kan se sådan ud:

Du og din makker finder et bord og sætter jer på samme led.

Så venter I bare på, at TL sætter turneringen i gang. I kan evt. fordrive ventetiden med at trykke på de forskellige knapper. (Nogle bliver først aktive, når der kommer kort på bordet).

Der er udarbejdet en spillerguide på dansk, der fint beskriver spilleforløbet og hvordan man ser resultater.
Den kan du finde hvis du klikker SPILLERGUIDE

Bemærk! Det er ikke muligt at benytte din smartphone. Du kan læse mere om systemkrav HER

God fornøjelse